Smerter og søvn

De fleste mennesker tager nok en god nats søvn for givet, indtil den dag de oplever at have problemer med at sove. I en højteknologisk verden med tusinde elektroniske gadgets, lyset der aldrig helt slukkes, computerens harddisk der snurrer non- stop og effektivitet samt produktion der bliver prioriteret højt, kunne den uvidende kyniker måske fristes til at glædes over manglende søvn. Dets flere timer man er vågen, desto mere tid er der til at præstere og producere kunne devisen lyde.

Problemet er blot, at vi mennesker er en biologisk enhed bestående af levende celler, der er underlagt en vist søvnbehov for at fungere optimalt. Ja faktisk er det sådan, at får man ikke søvn nok, kan det være decideret livsfarligt. På lang sigt kan der være tale om forøget risiko for blodpropper, type 2 sukkersyge, nedsat immunforsvar og en kaskade af andre sundhedsskadelige fysiske forandringer i hjernens og kroppens indre miljø. På kort sigt kan mangel på søvn være ikke mindre farlig. Historien vidner kun alt for tydeligt om menneskelige fejl begået under søvnmangel. Derfor er der også i dag helt klare regler for blandt andet piloter, lastbils chauffører og kirurger mm.

Det er ikke kun mængden af søvn, der er vigtig men i høj grad også kvaliteten af søvnen. Man taler populært om en periode på 90 min bestående af 5 søvnstadier, der overordnet deles op i den overfladiske REM søvn(rapid eye movement) og så ikke-REM søvn. Bliver søvnen løbende afbrudt af f.eks smerter, kan man ligge nok så mange timer i sengen uden at blive rigtig udhvilet.

Mange af os kroniske smertepatienter kender desværre til det med søvnproblemer. Ofte er det ikke kun smerterne i sig selv, der ødelægger den gode nats søvn. Bekymringer, stress, generaliseret angst og frygt for flere smerter og vores livssituation er oftest de største syndere. Alle de dårlige oplevelser- mistroen, den manglende forståelse fra sundhedssystemet og omverden og den ofte udeblivende smertebehandling;  Alle fører de til en krop i konstant beredskab, der gør det til en udfordring at finde ro.
 
På et eller andet intuitivt plan ved vi alle vel egentlig godt, at god søvn er livsvigtig. Alligevel bliver det ofte overset og forbigået i behandlingen af os smertepatienter, hvilket er synd. Selvom søvnen selvfølgelig skal tænkes ind i en større kontekst, ligger der potentielt en mulighed for stor forbedring af livskvaliteten for os smertepatienter.    

I en spørgeskemaundersøgelse fra foråret 2012 kommer det frem at 65% af de adspurgte kroniske smertepatienter har problemer med deres søvn. Mange sover kun ganske få timer ad gangen, nogen mister søvnen flere nætter ad gangen. Ofte er det netop søvnen der bliver fremhævet som det største problem hos smertepatienter.

Lars Arendt-Nielsen, Professor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet, ved godt at søvnen er et stort problem hos smertepatienter. ”Vi har vist objektivt ved søvnanalyser af hjernerytmerne (EEG), at søvnmønsteret er ændret og der er mindre af den dybe restorative søvn, som er vigtig for kroppens balance. Samtidig ved vi, hvis vi tager raske personer og påfører dem smerte under søvn, så får de et dårligere søvnmønster – så det er smerten der er med til at ødelægge søvnen.” Lars Arendt-Nielsen understreger at en ordentlig smertedækning om natten, kan være lige så vigtig som den i løbet af dagen, da dårlig søvn medfører endnu flere smerter.

Gitte Handberg, Specialeansvarlig overlæge, Smertecenter Syd, OUH, fortæller at de data de har fra smertecenteret viser, at over 80% af deres patienter ikke sover sammenhængende nogensinde. ”Vi er i Odense, og i de andre smertecentre begyndt at skrue op for blusset for at redde lidt mere nattesøvn til patienterne. Vi giver antidepressiva, antipsykotika, Gabapentin, Madopar og meget andet til natten – selvfølgelig ikke det hele på en gang, og vi fortsætter kun hvis der er effekt. Faktisk bruger jeg søvnproblemer som en væsentlig del af min diagnostik af KOMPLEKSE kroniske smerter”.

Også Kim Kristiansen, M.D. i Grinsted erkender at smerter og søvn er et kæmpe problem. ”Der er skrevet mangt og meget om smerter og søvn, men det er nok stadig et af de mest oversete områder i smertebehandlingen”. Kim Kristiansen henviser til at forskellige epidemiologiske studier viser at 50 – 80% af alle kroniske smertepatienter har søvnproblemer. ”Traditionelt overses søvnproblemer i smerteforskningen, fordi det er udeladt som parameter i mange spørgeskemaer” udtaler Kim Kristiansen. Han henviser til at søvn ikke er medtaget i vurderingen af livskvalitet i 80% af de kliniske smertestudier. ”Det vil føre til forkerte konklusioner og mindre følsomhed både i forskning og i individuel behandling, hvis ikke vi formår at vurdere de parametre smertepatienter finder vigtigst for deres livskvalitet. Smertepatienter fortæller os at søvnproblemer er en af de mest indflydelsesrige faktorer i deres livskvalitet”. Kim Kristiansen understreger at kroniske smerter og søvnløshed har vist sig at have gensidig negativ indvirkning på hinanden. ”Ikke desto mindre er søvn ikke medtaget som parameter i tæt på to tredjedele af alle offentlige smerteforskningsundersøgelser der kigger på livskvalitet”
Kim Kristiansen mener ikke at søvnløshed skal behandles med Opioider (uden anden indikation) eller sovepiller, men hvad kan vi så gøre?

Vi kan jo starte med at se lidt på vores soveværelse:

- Soveværelset skal være et rart sted at opholde sig

- Brug kun soveværelse til at sove i (se ikke tv, hør ikke radio, eller andet der støjer)

- Sørg for at der er en passende temperatur (Det er selvfølgelig individuelt, men smertepatienter har det oftest svært ved kulde)Sørg for at der bliver luftet ud dagligt. Hvis du sover for lukket vindue, så luft ud lige før sengetid, så iltindholdet er størst. Når man sover for lukket vindue, bliver iltindholdet i luften mindre og mindre og påvirker derfor søvnen.

- Brug mørklækningsgardiner om sommeren for at holde lyset ude.

- Indret dig med ekstra støttepuder (under en arm der gør ondt, mellem knæene når man ligger på siden for at aflaste ryggen m.m.) Spørg eventuelt en fysioterapeut om den bedste måde at aflaste sin krop på, når man ligger ned.

- Sørg for at madrassen er en der passer lige netop til dig.


Få gode råd om madrasvalg på http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/rygproblemer/rygproblemer-forebyggelse-og-sundhedsfremme/hvordan-vaelger-du-den-rigtige-madras/
I nogle kommuner betragter man en speciel madras som et hjælpemiddel. Serviceloven §112 og sundhedsloven §139 er begge rammeaftaler. Det betyder at den enkelte kommune ud fra en individuel vurdering, tager stilling til om de kan/vil hjælpe. Som udgangspunkt er det primært patienter med en tryksårsproblematik eller patienter i risiko for en tryksårsproblematik, der kan få hjælp. Men spørg din egen kommune, og bed om et skriftligt svar, der evt. kan ankes.


Før du skal sove:

- Brug den sidste time i fred og ro. Sluk for fjernsynet. Fald lidt ned i tempo, evt. med de faste rutiner. (Tage medicin, børste tænder m.m.)

- Brug ikke PC, IPads  eller lignende 2 timer før du skal sove. Lyspåvirkningen  nedsætter mængden af Melatonin i kroppen, og det kan give søvnproblemer.
En undersøgelse har vist at 2 timer foran PC’en kan nedsætte mængden af Melatonin med op til 23%. Melatonin er det hormon der fremkalder træthed
og dermed søvn.

- Drik ikke kaffe, the eller andre koffeinholdige drikke inden aften. Du kan evt. drikke en kop kamillethe, afslappende the eller varm mælk med honning.

- Spis ikke store tunge måltider lige inden du skal sove. (Er du sulten kan du evt. spise en banan, den både mætter og er let fordøjelig).

- Benyt evt. en afspænding eller afslapningsteknik lige inden du skal falde til ro.

- Meditation og mindfulnes er også gode til at komme ned i tempo.

- Dæmp belysningen omkring dig en times tid før du går til ro.

- De billige ørepropper kan holde en del baggrundsstøj ude, men du kan alligevel høre vækkeur og tale.


Prøv at sove til nogen lunde samme tid hver aften, og stå op samme tid hver morgen. Det vender kroppen til et godt søvnmønster. En middagslur bør være kort, hvis man har problemer med at sove om natten. Evt. kan man nøjes med at hvile med en god bog, meditation eller et stykke musik om eftermiddagen. Læg mærke til om du er A eller B menneske, og ret dit søvnmønster ind efter det. Nogle oplever et skift fra den ene type til den anden p.g.a. sygdommen. Mennesker der har været vant til at stå tidligt op, begynder måske at gå sent i seng og sove lidt længerer om morgenen. Der er ikke noget der er rigtigt eller forkert, men det er vigtigt at finde det mønster der passer dig bedst.

Sovemedicin bør kun bruges i særlige tilfælde og i meget korte og afgrænsede perioder, og aldrig uden at have aftalt det med sin læge.
Der findes naturmedicin, som skulle have sløvende effekt, men tal altid med din læge, om det er en god ide i forhold til din anden medicin.
Det er meget naturligt at man får søvnproblemer, når man har kroniske smerter. Mange vågner p.g.a. smerterne, mange får ændret deres søvnrytme, fordi de hviler på andre tider af dagen. At have smerter er en massiv stresspåvirkning af kroppen, der er i konstant alarmberedskab.

Mange smertepatienter har ofte mange problemer at slås med. Det kan være arbejdet, socialt, økonomisk eller andet. Bekymringer kan give tankemylder. Smertepatienter der har problemer med hukommelsen kan så komme i tanke om noget midt om natten man skal huske næste dag, så kan det være en god ide at skrive det ned på en blok på natbordet, i stedet for at ligge vågen resten af natten og tænke på det.

Alle ændringer af gamle vaner tager tid. Denne artikel er ment som inspiration. Det er meget individuelt hvad der virker. Prøv dig frem, giv nye vaner tid. En god ide er at prøve hvert tiltag i 2-4 uger og skriv ned hvordan man har det om morgenen. Du ser måske først et resultat efter nogle nætter. Det er vigtigt at prøve sig frem, da det er individuelt hvad der virker bedst for den enkelte, eks. Nogen sover bedst med varme i soveværelset, for andre skal vinduet være åbent for frisk luft. Prøv derfor de forskellige tiltag og se hvad der virker for netop dig.

Alle nye vaner tager tid at implementere. Studier viser at det tager mellem 30 og 40 dage at implementerer en ny vane, hvis man arbejder med det hver eneste dag.

Godnat og sov godt
Pia Frederiksen og Lars Bye Møller.
Tak for gode input fra fagfolkene, og tak for gennemlæsning og input fra Lotte Vesterli.

Default Image
Sep 04, 2017

Køb af receptpligtig medicin online

Flere onlineapoteker tilbyder nu køb af både håndkøbs- og receptpligtig medicin. Vi…
Aug 12, 2017

Medicin og bilkørsel

I FAKS får vi ofte spørgsmål om medicin og bilkørsel. I dette nr. af SmerteLiv vil jeg…
Okt 23, 2014

Problemløsning trin for trin.

Problemløsning trin for trin. 1. Identificer problemet. Hvad forhindrer mig i at gøre det…
Apr 01, 2012

10 Gode Råd til patienten om tandlægeskræk (odontofobi)

10 Gode Råd til patienten om tandlægeskræk (odontofobi) Angst for tandbehandling har…