Søg
Close this search box.
Smerteforskere og patientrepræsentant, Lars Bye Møller

FAKS taler med danske smerteforskere ved international konference

Inden for smerteforskning gør Danmark sig positivt bemærket ude i verden. Blandt andet Center for Neuroplasticity and Pain samt Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 

Inden for smerteforskning gør Danmark sig positivt bemærket ude i verden. Blandt andet Center for Neuroplasticity and Pain samt Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Forskningen her strækker sig fra grundforskning til anvendt forskning, fra smertemekanismer på et neurobiologisk niveau til at forstå og behandle kronisk smerte som et komplekst fænomen i krydsfeltet mellem neurobiologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Smertekonference i Budapest

Som patientforening prioriterer vi at deltage ved de tilbagevendende smertekonferencer European Pain Federation (EFIC) afholder. Dette giver blandt andet vores frivillige patientambassadører mulighed for at tale med klinikere og forskere inden for feltet kroniske smerter.
Dette års smertekonference i Budapest var ikke nogen undtagelse. Her deltog Sanne Lydø og jeg selv Lars Bye Møller. Vi har begge levet med smerter igennem en stor del af vores liv. Desuden har jeg igennem en 15 årig periode i patientforeningen FAKS beskæftiget mig med sundhedsvidenskab og forskning og Sanne ligeledes en række år.
Derfor benyttede vi lejligheden til at snakke med nogle af smerteforskerne fra Aalborg universitet. Blandt andet Thomas Graven-Nielsen, Kristian Kjær-Staal Petersen, Phillip Kaasgaard Sperling og Daniel Ciampi de Andrade. 

Anderledes workshop omkring effektmål for smerte

Samtalerne med smerteforskerne fandt sted i forbindelse med en anderledes interaktiv workshop omkring effektmål (outcomes) for kroniske smerter. Titlen var “on-workshopping bridging the gap with pain assessment”.

Forskerne, klinikerne og patienter kan have forskellige holdninger til hvilke effektmål der er vigtigst samt bedst til at vurdere graden af smerter og behandlingseffekter på smerte. Inden for smertebehandling, smerteforskning og andet sundhedsforskning kan det således være svært at blive enige om, nogle fælles effektmål. Forskellige effektmål gør det imidlertid svært at sammenligne resultaterne fra forskellige videnskabelige studier med hinanden for at blive klogere på virkninger og bivirkninger.

det er vigtigt at både patienter, klinikere og forskere samarbejder. 

Det relevante emne på workshoppen i Budapest fik vi deltagere en levende og nuanceret diskussion omkring. Selv om vi ikke kunne blive enige om et enkelt afgrænset effektmål, kunne vi i det mindste blive enige om, at det er vigtigt, at både patienter, klinikere og forskere samarbejder. 

Forskningsprojekter mellem FAKS og Aalborg universitet

I patientforeningen FAKS har vi allerede flere forskningssamarbejder med Aalborg universitet. Blandt andet har jeg i samarbejde med forsker Kristian Damgaard Lyng, en række andre forskere og Center for Almen Medicin kigget på, hvad henholdsvis personer med smerter i muskler og led, pårørende, sundhedsfaglige og forskere mener, at fremtidens smerteforskning skal fokusere på. Desuden har vi kortlagt, hvilke effekter smerteforskningen i dag måler på og skabt et overblik over den skæve fordeling med et såkaldt evidence gap map. Du kan læse om forskningsprojekterne her https://faks.dk/hvilke-behandlingsmal-er-vigtige-for-smertepatienter/

I skrivende stund er jeg sammen med min frivillige kollega Mette Kogi i gang med endnu et forskningsprojekt med forsker Chris Djurtoft og Professor Michael Skovdal Rathleff fra Aalborg universitet samt en række andre forskere.
Ved hjælp af en international spørgeskemaundersøgelse undersøger vi, hvilke outcome-domæner der har betydning for henholdsvis personer med kroniske smerter i muskler og led, samt forskere og behandlere. Udover at være med til at udforme protokollen og spørgsmålene i undersøgelsen, har vi som patientforening biddraget med vores store netværk ift. at finde personer der vil deltage i spørgeskemaet.
Du kan læse om forskningsprojektet her og  selv deltage i undersøgelsen:  https://faks.dk/deltag-i-undersogelse-hvad-er-vigtigt-i-smertebehandling/

FAKS

FAKS

Artikel er skrevet af Lars Bye Møller.

Lars har i 15 år arbejdet med sundhedsvidenskab, sundhedspolitik og internationale kontakter i foreningen. Lars har levet med smerter og fibromyalgi i 25 år.

STØT FAKS

Støt FAKS og vores indsats for at bedre forhold for smerteramte – læs mere om mulighederne her”
STØT OS
Heart shape flying sugar cookies with pink glaze for Valentine's

Vi samler Cookies og data

Gennem at besøge faks.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik