Opioider også kendt som morfinlignende lægemidler har en vigtig rolle i behandlingen af akutte og subakutte smerter, men også ved kroniske smerter kan de have deres berettigelse. For nogle af os der lever med kroniske smerter kan medicinen være det, der skal til for at opretholde et vist funktionsniveau, fysiske aktivitet og livskvalitet.  

Omvendt kan brugen af disse morfinlignende lægemidler være forbundet med en række bivirkninger og ricisi, der ofte bliver forværret ved større doser og længere tids anvendelse. Den seneste årrække har der således været en stigende faglig fokus og kritik af disse lægemidler i  behandlingen af kroniske smerter. Denne udspringer blandt andet fra årtiers udvikling henimod et større forbrug af opioider på både verdensplan og i Danmark[i]+[ii]., men også medierne har med deres mere eller mindre lødige dækning af personsager medvirket til at skabe et politisk fokus på området. Senest var der således sagen om opioidpræparatet Tramadol i 2017, men allerede tilbage i 2015 igangsatte daværende minister for Sundhed og Forebyggelse, Nick Hækkerup (S) en undersøgelse af forbruget af opioider i kølvandet på sager, der havde været oppe i medierne.

Nationale Kliniske Retningslinjer.                             

I april 2018 påbegyndte Sundhedsstyrelsen en national klinisk retningslinje -NKR for opioidbehandling af kroniske non-maligne smerter, som netop nu er færdiggjort, og snarest vil kunne findes på sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her blev FAKS indbudt, og jeg selv deltog i arbejdsgruppen som repræsentant for foreningen. Som patient og lægmand kan det være svært at forstå værktøjerne og præmisserne bag en NKR. Heldigvis havde jeg dog allerede en smule erfaring på området fra et par år tidligere, hvor jeg ligeledes deltog i arbejdet omkring en NKR for generaliserede smerter i bevægeapparatet i 2015. Derudover deltog jeg i Sundhedsstyrelsen kurser i, hvad en NKR går ud på, og de værktøjer og metoder der anvendes.

 

 

I faktaboksen finder du udsagn med eksempler på, hvad en national klinisk retningslinie går ud på. Ønsker du at vide mere kan du læse i metodehåndbogen, hvor udsagnene stammer fra[iii].

For at spare både tid og ressourcer havde Sundhedsstyrelsen ved denne NKR besluttet sig for at forsøge en ny model. I stedet for selv at skulle søge, indsamle og behandle data vedrørende forskning og evidens på området, tog man afsæt i en allerede eksisterende canadisk retningslinie fra 2017[iv]. Denne skulle naturligvis tilpasses danske forhold i den udstrækning, det giver mening.

Vigtigheden af patientens perspektiver.

Lægers og sundhedspersonales faglige viden, kliniske erfaringer samt videnskabelig dokumentation (evidens) er naturligvis essentiel ved tilblivelsen af retningslinjer, der kan skabe en sund og rationel praksis; Men også patientperspektivet bør veje tungt. Lige såvel som det kan være svært for patienter at forstå videnskaben og kliniske overvejelser bag medicinsk behandling, kan det for fagfolk og specialister være svært at sætte sig ind de udfordringer og dilemmaer, vi patienter oplever ved netop vores sygdom og behandling. Derfor har man som patienternes repræsentant ved tilblivelsen af en NKR et stort ansvar for at viderebringe og skabe lydhørhed overfor de ting, der er vigtige for os.

 

 

 

 

Smertepatienter risikerer at komme i klemme.

FAKS og jeg selv synes, at det er fornuftigt at forsøge at nedbringe anvendelsen af opioider, da medicinen sandsynligvis på sigt skader en stor del smertepatienter mere end den gavner. Dette gælder under alle omstændigheder, på den uhensigtsmæssige måde den ofte anvendes på i dag. Omvendt er det mere tvivlsomt, om nationale retningslinjer og stramninger alene kan gøre dette på en fornuftigt måde.Vi har derfor været bekymret for, om tilblivelsen af dennne NKR kan skade nogle smertepatienter, der ellers har gavn af denne type medicin. Sammen med det nuværende negative fokus på opioider, frygter vi, at retningslinjen tolkes som et signal, om at nedbringe opioidforbruget, hvilket kan skabe mere stigma og afstandstagen overfor opioider. Dette skal alt sammen ses i lyset af den manglende uddannelse, viden og forståelse for kroniske smerter, der eksisterer. Dette øger tilbøjeligheden til en mere sort-hvid holdning, samt at nuancer og individuelle hensyn går tabt. Sammen med travlhed og ressourcemangel kan dette resultere i mistænkeliggørelse af og konflikter med patienter, der anvender denne type medicin. Derudover er der hele spørgsmålet om, hvor alle os smertepatienter på opioider skal gå hen for at få et fornuftig tilbud om aftrapning, der er holdbart og ikke medvirker til flere smerter og funktionstab.

Ved tilblivelsen af denne NKR har det derfor være magtpåliggende for foreningen og jeg selv at lægge vægt på at nuancere anbefalingerne i retningslinierne. Selvom mange læger sandsynligvis primært vil orientere sig via den forkortede quick guide, håber jeg alligevel på, at de ikke alene fokuserer på opioiders negative egenskaber. Forhåbentlig tager de også hensyn til, at der findes smertepatienter, der i kortere eller længere perioider kan drage fordel af opioid behandling.

 

NKR kan ikke stå alene.

Efter udgivelsen af denne nationale kliniske retningslinie vil vi naturligvis være opmærksomme på implementeringen, og hvordan de forskellige aktører på smerteområdet fortolker og forvalter retningslinien. I denne sammenhæng betyder det meget for foreningen at høre, hvordan du, der lever med kroniske smerter eller er pårørende, oplever situationen. Dette gælder naturligvis både gode og dårlige oplevelser.

Vores erfaringer siger os, at der er behov for et større uddannelsesmæssigt og organisatorisk løft på smerteområdet med flere non-farmakologiske behandlingsalternativer. En NKR har som bekendt ikke til formål at adressere disse områder, hvorfor den ikke kan stå alene. Derfor vil vi også fremadrettet skulle arbejde tværfagligt og tværsektorialt for at nedbringe uhensigtmæssigt opioidforbrug samt skabe generelle forbedringer i smertebehandling.

Heldigvis begynder der at dukke flere positive tiltag op på smerteområdet. Senest er vi blevet udpeget af Sundhedsstyrelsen til at deltage i en arbejdsgruppe for udarbejdelse af forslag til en national smertehandlingsplan. Formand Pia Frederiksen, næstformand Sidse Holten og jeg selv er derfor i fuld gang med at komme med forslag til en prehøring. Derefter skal Pia og jeg i løbet af 2019 deltage i 2 workshops.

Af Lars Bye Møller. faglig konsulent.

[i] Højsted, J; ”Udvikling i opioidforbruget” Dansk Smerteforum, 2016,  www.dansksmerteforum.dk, besøgt 01.04.2018

[ii] Jarlbæk L, Kehlet H, Sjøgren P; ”Det legale opioidforbrug i Danmark” Ugeskr Læger 2010;172:3173-8.

[iii] sst; "Metodehåndbog for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer for puljeprojekter 2017-2020" sst.DK

4 Busse Jason et al; “the 2017 canadian guideline for opioids for chronic non-cancer pain” www.cpspei.ca/wp-content/uploads, besøgt 14.03.2018

Nyheder

Juni 05, 2019

Smertens ansigt

 ”Smertens ansigt” udstillingen er nået til Ikast-Brande bibliotek. Her kan den ses frem til den 01 juli 2019. Denne udstilling illustrerer gennem portrætter og personlige fortællinger, hvordan det er at leve med kroniske smerter. Ti kendte og mindre kendte…
Jun 02, 2019

3 Artikler fra DR.dk om kroniske smerter

På DR.dk ligger der to artikler, skrevet af Sandra Meersohn Meinecke. Smerteformand glad…
Jun 02, 2019

Arbejdet med smertehandlingsplan i sundhedsstyrelsen.

Den 14. maj skal anden workshop løbe af stablen i forbindelse med sundhedsstyrelsens…
Maj 12, 2019

Bloggen maj 2019

Temadage for den nye bestyrelse og for kontaktpersoner for de lokale afdelinger. 1./2.…
Maj 12, 2019

Nyt tilbud til patienter med alvorlige symptomer ofte uden en egentlig diagnose

Så var der lige en nyhed. Region Hovedstaden åbner nyt Center for Komplekse Symptomer på…
Maj 12, 2019

Kronisk smerte bliver anerkendt som sygdom

FAKS hilser nyheden om, at smerter nu fremover klassificeres som en sygdom, meget…
Maj 12, 2019

Bloggen marts 2019

Formandens Beretning 2019. Hold nu op et begivenhedsrigt år. Sådan synes jeg at jeg har…